sträcka

I substantiv

1. strækning, del af vej, linje/afstand mellem to punkter eller pladser

Sträckan Malmö-Lund tar väl en 10 minuter med Pågatåget

Strækningen M.-L. varer vel ca. 10 min. med P. (regionaltog)

Sammensatte udtryk:

körsträcka; raksträcka; vägsträcka

den strækning man kører; lige strækning; vejstrækning

II verbum

1. strække (i længde)

Duken ska sträckas när du har tvättat den

Dugen skal strækkes (i facon), når du har vasket den (i våd tilstand)

2. rette, rette/ranke sig

Sträcka på halsen, sträcka på ryggen, sträcka på armarna

Strække halsen, strække ryggen, strække armene

3. forstrække

Sträcka en muskel

Forstrække en muskel

4. strække (om fugle)

Vildgässen sträcker

Vildgæssene trækker

Særlige udtryk:

Sträcka på benen

Bevæge benene; Gå en tur